Musik skal der til

Musik skal der til

Musik skal der til, siger man. Det gælder både fester, film  - og oftest også elearning.

Når vi i Effective-Learning udvikler lærignsløsninger, så ønsker vi, at læringssituationen opleves som behagelig og motiverende. Vores erfaring er, at en behagelig og motiverende læringsoplevelse er stimulerende for effekten. Vores målingsdata indikerer meget kraftigt, at denne hypotese er rigtig.

Vi bruger også musik i vores løsninger fordi:

  • Vores brugere er vant til en auditiv oplevelse fra andre medier, f.eks. tv, radio og computerspil. E-learning uden musikledsagelse ville i den kontekst være en noget tam affære.
  • Med musik har vi mulighed for at influere, hvordan brugeren oplever kurset og den stemning han/hun sættes i, i modsætning til hvis brugeren hører sin egen musik eller slet ingen.
  • Vi har mulighed for at skærpe opmærksomheden omkring læringssituationen og hensætte brugeren i et univers, hvor han/hun (forhåbentlig) kan lukke alt andet ude, som fx. kollegers hektiske tasterier eller snak henover bordet.

Musik kan dog virke forstyrrende på nogle, fx. under en opgaveløsning. Derfor bør man altid overveje om bruger skal have mulighed for at slå musikken fra (dvs. uden at miste evt. tale, kliklyde og andet nødvendigt, som han ville gå glip af, hvis han blot skruede ned for pc'ens højttaler). Musikkvaliteten kan også være afhængig af brugers båndbredde og udstyr.

I denne artikel skelnes mellem, hvad vi kan kalde "temamusik" og "stemningsskabende musik". Men temamusik vil selvfølgelig også være stemningsskabende. Al musik er stemningsskabende og det er derfor, det virker (hvis det vel at mærke er anvendt rigtigt).

Temamusik

Temamusikken er kendingsmelodien, der altid indleder en serie eller optræder undervejs i en film eller et afsnit. Den minder os om, hvad det er, vi skal til at opleve eller binder en fortælling sammen. Men det kan også være musik, der ledsager og underbygger forventningen til en bestemt karakter f.eks. den aktive og glade musik til helten, den snigende musik der skurrer i ørene til skurken eller de fjollede og falske toner til narren. Temamusik kan også være tilknyttet bestemte steder.

Om e-learning og temamusik: Man kan have et tema, der binder en hel kursusrække sammen. Udover dette kan man have varianter af dette tema til hvert kursus. Karakterer man møder i kurset, kan have hver deres tema. Forskellige lokationer i kurset kan have hver deres tema.

Stemningsmusik

Stemningsmusikken er den musik, der underbygger en bestemt stemning eller følelse, f.eks. uhygge, spænding, romantik.  Det er noget, som man altid har brugt; på teatret, i cirkus eller når der i gamle dage sad en dame i biografen og havde travlt med at spille klaver til det, der skete på lærredet. Stemningsmusik er ofte noget, vi ikke er bevidst om er til stede. Men hvis vi skruer ned for lyden, mens vi ser en uhyggelig film, opdager vi dens betydning for oplevelsen. I elearning kan det være med til at opbygge en spænding op til en quiz, "stresse" brugeren under en øvelse eller få dem til at knibe en tåre af stolthed under direktørens præsentation af virksomheden.

I nyere film og computerspil (fx War of the Worlds) oplever vi dog også at smuk musik bliver anvendt til at underbygge voldsscener - måske som en understregning af det groteske i situationen (a la A Clockwork Orange). Men umiddelbart vil en sådan "omvendt" brug af musik nok ikke være velegnet i en læringssituation, hvor man er nødt til at sende ret entydige signaler for ikke at distrahere brugeren. Scenen skal sættes hurtigt og letforståeligt, så brugeren kan komme igang med at lære. Musik skal hjælpe brugeren til at komme igennem læringen ikke hindre den.

Sidst men ikke mindst skal det også nævnes, at der også film og teaterinstruktører i dag, der helt fravælger musik (fx. dogme), men det hører til sjældenhederne. At frævælge musik i elearning er selvfølgelig også en mulighed, men bliver stilheden for monoton, kan man kan i stedet anvende lydeffekter.

Har du perspektiver eller ideer til brug af musik? Har du spørgsmål til, om musik kan løfte netop det program, som du er igang med. Så kontakt os gerne. Ring eller kontakt os her.

Lyt til eksempler på musik:

Eksempler på temamusik også kaldet Leitmotif:

  • Tema med umiskendeligt maritimt swing og storhed over sig. Lyt
  • Jazzet tema, der sætter en hyggelig og afslappet stemning. Lyt

Eksempler på stemningsskabende musik:

  • Behagelig f.eks. under øvelser eller systemtræning. Lyt
  • Aktiverende - nu er det "din" tur til at gøre noget og tiden går f.eks. en quiz. Lyt

Alle musikstykkerne er udviklet af Effective-Learning, og vi ejer ophavsrettighederne.