Lyden af læring

Lyden af læring

At fordybe sig, lære og forstå kompliceret stof kræver ro. Men det er ikke det samme som, at læringen skal foregå i et fuldstændigt lydtomt vakuum, hvor det eneste man hører, er ens egne klik med musen. Lydeffekter kan være en hjælper til at overbringe budskaberne endnu bedre. Lyde kan fortælle en, hvad der skal ske og hjælpe fortolkninger på vej; fx fortælle at "det var ikke så godt" eller "det var rigtig godt". De kan også være med til at gøre situationen til "som at være der selv". Og så gør det jo heller ikke noget, at læringen både opleves som fængslende og underholdende.

Hos Effective-Learning skal vi ofte levere løsninger, hvor der kræves en høj grad af realisme. Og det er ydermere en læringsmæssig fordel, at oplevelsen i høj grad simulerer den virkelighed/ arbejdssituation, som kursist oplever til hverdag. Det kan være på kontoret, i fabrikshallen eller til kundemødet. Vi bruger desuden lydeffekter i vores løsninger fordi:

  • Vores målgrupper er vant til en auditiv oplevelse fra andre medier, fx. tv, radio og computerspil. E-learning uden nogen form for auditiv påvirkning ville i sammenligning være en noget tam affære.
  • Med lyde kan vi skabe mening dvs. sammehæng mellem det kursisten ser eller gør og den lyd der underbygger dette.
  • Vi har mulighed for at skærpe opmærksomheden omkring læringssituationen og hensætte kursisten i et univers, hvor han/hun (forhåbentlig) kan lukke alt andet ude, som fx kollegers hektiske tasterier eller snak henover bordet.

Denne artikel skelner for overskuelighedens skyld imellem tre slags lyde: reallyd, effektlyd og voice-over (nedenstående er vores egne definitioner).

Reallyd

I denne sammenhæng er der tale om lyd, der efterligner virkeligheden. Det kan i sin simpleste form være fx. klik-lyde fra musen under systemtræning. Den gør, at man bliver bevidst om, at man har klikket på/aktiveret noget. Akkurat som at digitalkameraer har en kunstig "udløser-lyd", når man tager et foto.

Eksempler på lyde, der efterligner virkeligheden kunne være:

  • Papirlyde når man bladrer i en manual eller skriblelyde som underbygger, at kursist noterer informationer ned.
  • Lyden af et transportmiddel fx et fly, så kursist oplever, at han/hun flytter sig fra et sted til et andet.
  • Baggrundslyde, som indikerer hvor man befinder sig fx. udendørs i naturen, i trafikken eller på en restaurant.

Effective-Learning foretager også af og til on location lydoptagelser med vores eget udstyr, dvs. de lyde som reelt findes på et virkeligt sted, som skal optræde i kurset.

Effektlyd

Vores løsninger indeholder også lyde, som ikke skal skabe en følelse af realisme, men som snarere skal indikere noget overfor kursisten.
Effektlyde kan fx indikere:

  • "Du svarede rigtigt eller forkert"
  • "Der er fare på færde"
  • "Tiden går og du skal skynde dig"

Vi kan sikkert alle genkalde os den hånende lyd, når en stakkels deltager ramte "fallit-feltet" i TV2's Lykkehjulet eller den nervepirrende tikke-lyd fra diverse quizshows. Det er eksempler på effektlyde, der underbygger, hvordan en given situation skal fortolkes eller måske ligefrem føles.

Voice-over

I langt de fleste af Effective-Learnings løsninger optræder der karakterer/personer, som taler. Disse stemmer er hovedsageligt indtalt af professionelle skuespillere. Men udover de synlige personer, kan man kan også lade tale agere kursistens tanker eller en fortællestemme, der underbygger det som foregår på skærmen. Det kan være en af virksomhedens egne folk, fx en leder, der så fungere som afsender. Men her anvender vi også ofte en skuespiller, der kan lægge de rette betoninger og inddrage brugeren i læringsuniverset.

Lydeffekter er som oftest en overkommelig måde at højne kvaliteten af læringsoplevelsen. De rigtige effekter anvendt med måde sikrer, at brugeren ikke distraheres fra det væsentligste, som jo stadigvæk er læringen.

Har du perspektiver eller ideer til brug af lyd? Har du spørgsmål til, hvordan lyd kan løfte netop det program, som du er igang med. Så kontakt os gerne. Ring gerne eller kontakt os her.

Eksempler på lyd:

Eksempel på effektlyd fra quiz.

Lyden er udviklet af Effective-Learning, og vi ejer ophavsrettighederne.