Effective-Learning bag en af verdens bedste læringsløsninger i 2008
Effective-learning leverer en af verdens bedste
læringsløsninger i 2008
Vestas' introduktionsprogram for nye medarbejdere er netop
blevet kåret som verdens bedste af det anerkendte amerikanske
HR-konsulentfirma Bersin & Associates. Bersin er specialister i
at udvikle og vurdere læringsprogrammer og -strategier, der kan
forbedre forretningsresultatet for globale virksomheder.
Bersin uddeler hvert år priser til virksomheder over hele verden
med innovative og excellente læringsprogrammer og strategier.
Vestas, Peopleway, Empatii og Effective-Learning er de første
danske virksomheder, der modtager Bersins anerkendelse. Dels med
udnævnelsen til "Learning Leaders" i kategorien " Initiative
Excellence" i Bersins Learning Leaders Awards Program; og dels med
udvælgelsen som "The Best of the Best in Learning" blandt samtlige
prismodtagere.
Blandt vinderne i 2007 var virksomheder som Computer Associates,
SAP, Hewlett Packard og Citibank.
Hos Effective-Learning er vi først og fremmest utroligt glade
for og stolte af at have skabt værdi og effekt hos Vestas. Vores
mål er altid at hjælpe vores kunder med at nå bedre resultater
gennem effektfuld udvikling af mennesker.
Vi ønsker Vestas tillykke og glæder os over, at de modtager
denne anerkendelse af deres indsats for at gøre læring til et
konkurrenceparameter. Vi glæder os over, at virksomheden gennem et
effektfuldt, interessant, underholdende og effektivt læringsunivers
har fået en platform, der kan bidrage til bedre resultater og
vækst.
Virksomhederne bag
Løsningen er skabt i et unikt samarbejde mellem 4 dedikerede
virksomheder:
- Vestas, en af verdens førende energivirksomheder, ingen videre
introduktion nødvendig. Læs mere på www.vestas.com.
- Peopleway, Danmarks førende virksomhed indenfor effektmåling og
effektsikring, strategisk partner med Effective-Learning. Peopleway
har leveret effektmåling til løsningen, både metode, proces og
system. Læs mere på www.peopleway.net.
- Empatii, 3 tidligere Effective-Learning medarbejdere, der har
skabt egen spændende virksomhed med fokus på 'cultural
engineering'. Empatii har leveret intern markedsføring af løsningen
i Vestas. Læs mere på www.empatii.com.
- Effective-Learning. Vi har leveret e-learning løsningen og
platformen.